Derfor føler du dig forkert

Følelsen af at være forkert er en følelse, som rigtig mange af os kender til.

Men hvorfor føler vi os egentlig forkerte og ikke gode nok? Hvad er det, der ligger bag?

 

Følelsen af at være forkert er et mønster

Helt grundlæggende kan en stor del af årsagen til følelsen af at være forkert og ikke god nok spores tilbage til vores tidlige barndom.

Det er her, vi lærer, hvordan verden fungerer, og hvordan vi skal forholde os til den. Vi lærer, hvordan vi forholder os til andre og vigtigst af alt os selv.

Hvis du feks voksede op i en familie, hvor du ikke følte dig set, hørt eller værdsat, kan det have påvirket dig dybt.

Måske tænker du, at der skal være sket noget meget traumatisk, før det har sat spor i dig.

Men sandheden er, at der ikke skal ret meget til, før du som barn udvikler en selvkritisk tankegang eller bestemte mønstre og overbevisninger.

Alene det at stå i en svær situation, hvor du måske har følt dig afvist eller kritiseret kan gøre, at du har fået skabt et mønster, hvor du føler dig forkert og utilstrækkelig.

At stå i svære situationer som barn, kan have gjort, at du har dannet nogle bestemte overbevisninger om, hvem du er.

Oplevelsen kan også have skabt forestillinger om, hvad du kan forvente af andre, og hvad livet har at byde dig.

Det kan gøre, at du har lært at være alt for selvkritisk, eller at du har svært ved at tage imod ros. Måske føler du, at du altid skal være perfekt. Eller at du aldrig rigtig kan slappe af og være dig selv. At du skal leve op til andres forventninger og være på en helt bestemt måde.

Men der er en god nyhed.

 

Arbejd bevidst med din følelse af at være forkert og utilstrækkelig

Du kan nemlig arbejde i dybden med dine mønstre og bagage på en måde, så du ikke længere behøver føle dig forkert og utilstrækkelig. I stedet kan du føle dig værdifuld og god nok – præcis, som du er.

For at slippe dine mønstre og overbevisninger, skal du være villig til at arbejde i dybden med dig selv.

En af de første ting, du kan gøre, er at blive opmærksom på og observere de mønstre og tanker, du har om dig selv.

Tag dig tid til at observere, hvordan du taler til dig selv i hverdagen.

Er du alt for hård ved dig selv?

Taler du til dig selv på en måde, som er kritisk og dømmende?

Taler du nedladende til dig selv og fortæller dig selv, at dine følelser ikke er rigtige?

Irettesætter og skælder dig selv ud og viser dig selv, at det, du tænker og føler, ikke er så vigtigt?

 

Fra selvkritik til selvkærlighed

Begynd at lægge mærke til dine tanker og følelser hver eneste dag.

Fordi når du bliver opmærksom på og bevidst om dine tanker, kan du begynde at ændre dem.

Det kan være svært i starten, men det er vigtigt at huske på, at det er en proces.

Når først du har opdaget de steder, hvor du dømmer dig selv, kan du begynde at ændre dine tanker, så de er mere hensigtsmæssige, støttende og selvkærlige.

Det er starten til at ændre følelsen af at være forkert og ikke god nok.

At arbejde bevidst med dine tanker er som sagt en proces.

Da dine tanker hænger tæt sammen med dine mønstre, kan det tage tid at skabe en ny måde at tænke og føle omkring dig selv.

Det kan være essentielt for dig at finde støtte og hjælp til din proces.

Enten ved at få personlig hjælp, som er tilpasset til dig og din proces, eller ved at søge mere viden om, hvordan du arbejder i dybden med dig selv på en måde, der reelt gør en forskel.

Selvom det kan føles som et stort arbejde at gå i gang med, er det muligt at ændre dine dybe mønstre og skabe et ny måde at se og opfatte dig selv på.

Når du finder ind til kernen af den, du er, kan du slippe det, der hindrer dig i at se alt det, der gør dig værdifuld og til noget særligt.

Når først du slipper dine mønstre og vante måde at tænke på, vil du føle dig god nok, som du er.

 

Vil du lære mere?

Var denne artikel en hjælp for dig og vil du gerne lære mere om, hvordan du arbejder med dig selv, så er min podcast Soul : Play måske noget for dig.

Podcasten handler om, hvordan du arbejder i dybden med dine tanker, følelser og mønstre og bliver mere bevidst om det, der sker i dig.

Herfra kan du slippe alt det, der hindrer dig i at leve fra din essens og skabe et liv, som giver dyb mening for dig.

Du kan lytte med på podcasten her:

Lyt med på Soul : Play

Eller lyt med der, hvor du plejer at lytte til podcasts. Du søger bare på Soul : Play, så dukker podcasten op.

Har du lyst til mere?

Så kan du også tilmelde dig mit nyhedsbrev. Jeg sender jævnligt spændende nyhedsbreve med dybde og sjæl ud.

Her deler jeg ud af min viden, indsigter og erfaringer og viser dig, hvordan du bevidst arbejder med dine tanker, følelser og mønstre, så du også kan leve fra din essens.

Du får samtidig besked, når der udkommer nye episoder på min podcast, og når jeg har nye kurser og forløb til salg, som kan hjælpe dig på vej.